Information om gården

Planteprojektet har omfattet bygning af blomsterreol, som er blevet behandlet med GORI, udskiftning af jord i alle potter, som er blevet forsynet med plastnet, plantedug, leca-kugler og kvalitetsjord. Endvidere har vi sået græs i de bare pletter på græsplænen og udfyldt hullerne med supplerende jord.

Der er blevet indkøbt 2 stk sommerfuglebuske, 1 spirea, 1 bærmispel, 1 potentilla, 2 syrener og diverse småplanter samt haveredskaber.

Herudover er der blev lagt over 1.000 blomsterløg (røde og gule tulipaner, påskeliiljer, krokus, vintergæk, erantis) i græsset og i krukkerne, som blomstrer i perioden februar-april. Herudover er etableret en plantekasse med krydderurter og sommerblomster samt plantet hindbærbuske.

Arbejdet er udført efter forslag fra Matthias Reitz, som selv stod for bygningen af reolerne og deltog i beplantningen, med hjælp fra familien Hermansen, Louise Vogel Georgi, Elsebet Frydendal Pedersen og Jørgen Green, som alle takkes for deres store indsats.

I foråret vil arbejdet fortsætte med supplerende beplantning med sommerblomster og beplantning langs cykelhuse og redskabsskure.

Har du forslag til beplantning og indretning af gården, så send dit forslag til bestyrelsen@gaardlauget-askholm.dk.

Bestyrelsen