Tips til at få gang i gulvvarmen før vinter

Der er lidt forskellige ting, du kan prøve, hvis du har svært ved at få gang i gulvvarmen efter sommeren.

Skift batterier i rumføleren først, hvis den ikke taler med styringsheden.

Rumfølere

Skift batterier i dine rumfølere, hvis du har problemer med at få dem til at virke. Hvis du har de gamle rumfølere med drejeskive af mærket Pettinaroli, skal den røde diode på rumføleren lyse, når du stiller den ønskede temperatur.

Hvis dioden ikke lyser, betyder det, at den ikke sender beskeden videre til, og det kan skyldes flade batterier. Du skal typisk bruge et par AAA-batterier.

Driller rumfølerne stadig, kan du prøve at justere den sorte kontakt, som sidder øverst til venstre i termostaten. Den kan stå i 3 positioner – enten oppe, i midten eller nede. Hvis du rykker denne kontakt lidt op og ned mellem de enkelte niveauer, så plejer der på et tidspukt at komme et rødt lys i dioden.

Bemærk, at dioden ikke skal lyse hele tiden. Den skal kun lyse, når du justerer temperaturen på rumføleren.

Returventil

Returventilen kan justere fremløbstemperaturen. Mod uret skruer op, med uret skruer ned.

Fremløbstemperaturen skal ideelt stå mellem 30-40 grader som her.

Hvis du stiller på returventilen og kan se på det lille termometer i teknikskabet, at fremløbstemperaturen ikke ændrer sig, kan det skyldes, at pakdåsen skal motioneres.

Fremløbstemperaturen skal typisk være mellem 30 og 40 grader og kan justeres på drejehåndtaget.

Hvis du drejer på drejehåndtaget, og fremløbstemperaturen ikke hverken stiger eller falde, kan det skyldes en blokering i systemet. Du kan nemt motionere pakdåsen, som tit er problemet.

Motioner pakdåsen ved at fjerne drejehåndtaget og trykke pakdåsen ind og ud. Der er en guide til det her. Pakdåsen skal kunne glide frit ind og ud.

Fremløbstemperaturen skal helst ikke overstige 40 grader, da trægulvene typisk ikke kan tåle så meget varme. Lavere fremløbstemperatur betyder også generelt en lavere varmeregning, så det handler om at finde en balance.

Termostater i teknikskab

Du kan sikre dig, at der er forbindelse mellem rumfølere og styringsenhed, hvis du åbner alle rumfølere på max temperatur og holder øje med, om termostaterne i teknikskabet for de enkelte rum ‘løfter sig’.

Hvis termostaterne ikke løfter sig, når du åbner på fuld

Termostaterne på de enkelte kredse (rum i lejligheden) vil løfte sig og en blå kant blive synlig, når du skruer op for varmen.

hane på rumfølere, kan der være en blokade i systemet.

Cirkulationspumpen 

Skal være tændt. Det er den typisk, men tjek alligevel.

Du kan tydeligt høre, om den er tændt eller slukket, da den typisk ikke siger en lyd overhovedet, når den er slukket.

Hvis du stadig har spørgsmål til dit varmeanlæg, eller problemer, du ikke kan få løst, kan du prøve i Facebook-gruppen. Alternativt er det en VVS’er, du skal have fat på, hvis du vil have repareret eller modificeret gulvvarmen.