Fastelavnsfest søndag den 11. februar 2018 kl. 13.00

Grundejerforeningen Sluseholmen inviterer igen i år sine beboere på Sluseholmen Nord til Fastelavnsfest.
Søndag den 11. februar 2018 kl. 13.00
på græsset ved siden af Miljøstationen.

Vi slår katten af tønden og der er:
• Præmier til kattedronninger og kattekonger.
• Præmier til flotteste udklædte.
Fastelavnsboller og kakao/kaffe/te samt varm suppe til ALLE.

Det koster kun 25 kr PR. PERSON at deltage.
Tilmelding og betaling via MobilePay til 4040 0998 med angivelse af NAVN, ADRESSE, ANTAL
VOKSNE, ANTAL BØRN SAMT BARNETS/BØRNENES ALDER.

Kom og lad os få en rigtig festlig dag sammen!

SENEST 7. februar

NB! Børn SKAL være ifølge med voksne!

Gårdfesten den 13. august og indretning af værksted og værktøjsdepot

Gårdfesten søndag den 13. august 2017
Gårdfesten indgår som et led i Sluseholmens Havne- og Kanalfestiva,l hvilket medfører,
– at frokosten med medbragt mad og drikkevarer kl. 12.00 foregår i teltet ud for Thad Jones Vej 4, hvor der kl. 13.00 er koncert med bluessangeren Paul Banks. Der er fri adgang til arrangementet og koncerten, hvor der også er opstillet en grill,
– at Teatret på Hjuls forestilling »Guldlok og de tre bjørne« (for de 2-5-årige) fortsat spilles i beboerlokalet kl. 14.00. Det er nødvendigt at købe billetter til denne forestilling. Pris 50 kr. Betaling sker via MobilePay på 23 43 50 40 eller ved mail til bestyrelsen@gaardlaugetaskholm.dk

Det fulde program for Sluseholmens Havne & Kanalfestival den 13. august kan ses på <a href=”http://sab-askholm.dk/festival/”>Sluseholmens Havne- og Kanalfestival</a> og vil blive ophængt i opgangene.

Værksted & Værktøjsdepot i parkeringskælderen i »buret«
Gårdlauget har i parkeringskælderen etableret et værksted med forskellige maskiner og værktøj m.m. som kan bruges og udlånes til beboerne. Ansvarlig for værksted og værktøjsdepotet er Finn Dauer Rasmussen, Dexter Gordons Vej 33, med gårdlauget som driftsansvarlig. Brugen af værkstedet og værktøjet sker på eget ansvar.

For at bruge værkstedet og låne værktøjet skal man være medlem af Askholms Værkstedslaug. Det koster 200 kr. pr. år at være medlem. Indtægterne skal bruges til betaling af udgifterne ved drift af værkstedet, reparationer og indkøb af nyt værktøj og maskiner. Betaling sker via MobilePay, telefon 23 43 50 40.

Værkstedet er forsynet med de mest almindelige værktøjer, som man får brug for som beboer på Askholm. Endvidere er der høvlebænk, boremaskiner, rundsav,

søjleboremaskine, udstyr til at starte din bil, hvis du mangler strøm, støvsuger til rengøring af bilen o.m.a.. Herudover vil der blive anskaffet en afkorter (rundsav).

Når man er registreret som medlem, vil man få udleveret en kode til nøgleboxen, hvor man kan hente en nøgle til værkstedet. Koden skiftes hvert år, så kun betalende medlemmer har adgang til værksted og værktøj.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen for gårdlauget

Askholms Gårdfest søndag 13. august 2017 12.00 – 15.00.

12.00
Gårdlauget byder velkommen med en velkomstdrink, grillen er tændt, men man medbringer selv mad og drikkevarer.
13.00
Koncert med bluessangeren og guitaristen Paul Banks i Askholms gård.
Paul Banks er en amerikansk blues- og folk-guitarist, der fra 1961 har boet i Danmark. Poul Banks har siden slutningen af 1960’erne medvirket på en lang række danske og udenlandske indspilninger og modtaget en række musikpriser bl.a. som årets sangskriver (2001), Bedste bluesudgivelse (2006) og årets Danske Blues Navn (2006).

14.00
Teatret på Hjul opfører »Guldlok og de tre bjørne« (2-5-år).
Der var engang… Sådan starter eventyret om Guldlok, der farer vild i skoven og kommer til bjørnenes hus, hvor hun spiser af grøden, prøver stolen og falder i søvn i sengen, indtil bjørnene kommer hjem. En populær og klassisk fortælling for de mindste børn og deres voksne.

Billetter til forestillingen købes ved at indbetale 50 kr. pr. billet på MobilePay 23 43 50 40. Til de øvrige arrangementer er der fri entré.

Gårdfesten indgår som en del af Sluseholmens Havne- og Kanalfestival samme dag.

Læs mere om Sluseholmens Havne- & Kanalfestival. Siden bliver løbende opdateret.

Effekter i parkeringskælder og gården

På cykelparkeringsarealerne må der ikke opbevares andre ting end cykler og cykelvogne. Er du ejer af nogle af nedenstående effekter bedes du fjerne dem inden mandag 1. maj 2017, da de ellers vil blive fjernet og destrueret af viceværten.

Herudover står der en bænk i gården. Hvis du er ejer af denne bænk bedes du flytte den inden mandag den 1. maj, da den ellers vil blive fjernet og destrueret af viceværten. 

Med venlig hilsen
bestyrelsen for gårdlauget.

Opgravning i gården

Der er fortsat store problemer vedrørende vandindtrængning og vandnedsivning i parkeringskælderen.

Byggeskadefonden har besluttet at gå ind i sagen og har bedt ingeniørfirmaet Esben Kirkegaard, rådgivende ingeniører A/S om at foretage en mere detaljeret besigtigelse og undersøgelse af forholdene. Kontaktperson er Per Mohr Hansen, 45 65 01 11.

Den 30. marts har ingeniørfirmaet været på besøg sammen med byggeskadefonden og foretaget opgravninger i gården og en besigtigelse af kælderen m.m. Vi venter på rapporten bliver færdig og de løsningsforslag, som de vil fremsætte samt Byggeskadefondens afgørelse.

Da gården og parkeringskælderen er fælles med ejerforeningen og daginstitutionen, så vil et evt. løsningsforslag involvere begge foreninger samt Københavns Kommune.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

NB Pas på børnene i forhold til de opstillede sten.

Doner dine gamle blomsterløg til gården!

Nu kommer foråret og mange os køber løgplanter og blomsterløg. Når blomsterne visner, så smides blomsterløgene som regel ud. Andre gange kommer vi til at købe for mange blomsterløg eller den forkerte slags.

Hvorfor ikke donere de gamle eller overtallige blomsterløg til gården?

Vi har i gården opstillet en plastikkasse, hvor I kan lægge de gamle eller overtallige løg.

Så sørger vi for at lægge løgene i jorden sammen med de over 1.000 blomsterløg, som vi lagde i jorden i efteråret, og som I nu kan se dukke frem af græsset og i blomsterkrukkerne.

Vi har også i sidste uge sat omkring 50 planter i jorden eller i krukker ved og omkring cykelhusene; og 1. april vil der blive stillet en gas-grill frem til fri afbenyttelse i gården.

Så nyd foråret og hjælp os med, at vi også til næste år får en gård med masser af blomster, planter og krydderurter til fælles skue og nytte.

Efterladte effekter i parkeringskælderen

I forbindelse med oprydningen i parkeringskælderen, har vi fundet en del effekter, som vil blive overdraget til politiet som hittegods, hvis ejeren ikke melder sig inden 21. marts.

Det drejer sig bl.a. om en cykelvogn, en påhængsmotor, noget olie, en startlader og en cykel af god kvalitet.

Hvis du er ejer til nogle af disse effekter, så kontakt bestyrelsen på bestyrelsen@gaardlauget-askholm.dk for at få en aftale om udlevering.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen